Hypnoterapi med børn

Har du et barn, som eks. lider af hjemve, mistrivsel i børnehave/skole, lavt selvværd, tristhed, sengevædning, koncentrationsbesvær, uro i kroppen eller angst? Så kan samtale og hypnoterapi være effektiv. Problematikker hos børn vedr. skilsmisse, død, flyskræk, overspisning, kræsenhed, sprogproblemer og adfærdsproblemer, behandles som hos voksne. Jeg laver hypnoterapi med børn fra ca. 4 år og op til ca. 12 år. Børn og unge over 12 år behandles på samme måde som voksne.

Mange børn har brug for styrkelse af deres selvværd og hypnoterapien tager ofte udspring i en historie, som barnet lytter til og som det kan slappe helt af til. Hypnoterapi  for børn er ret virkningsfuldt, fordi børn er umiddelbare og i nuet. Der er derfor basis for at arbejde effektivt med deres udfordring.

I forbindelse med hypnoterapi med børn, taler jeg først med forældre i telefonen, hvor jeg indhenter informationer og informerer om, hvad det er både børn og forældre kan forvente. En forudsætning for at nå et ønsket mål er, at barnet gerne vil deltage i terapien og går positivt til samtalen.